Året 1945 kaster lange skygger indover litteraturen. Anden verdenskrigs afslutning er som bekendt ofte blevet tematiseret. Det er også tilfældet her hvor Ole Steen Hansen og Anette Betke skildrer de sidste akter som de udspillede sig i Danmark, blandt de britiske styrker i Nordtyskland og blandt de tyske flygtninge fra øst. Forløbet er kendt i de store linier, men her sættes fokus på almindelige mennesker, soldater og civile, der alle måtte agere og forsøge at overleve i tilværelsens malstrøm som krigen afstedkom. Det er således mere historieskrivning i "jordhøjde" baseret på såvel skriftlige kilder som interviews med overlevende fra 1945 end "bare endnu en fagbog om krigens afslutning". Udviklingen skildres måned for måned med spring fra Danmark til krigsskuepladser i Tyskland, og det gøres med den brede pensel. Forfatteren får meget med i sine parallelt forløbende beretninger, der ofte fremstår panorerende tenderende det næsten dvælende, men som også tegner billede på billede af dagliglivet, af "den tilstræbte normalitet" som alle sukkede dybt efter i 1945. Bogen er således ikke uden kulturhistoriske islæt eller værdier, men evner netop at formidle detaljen og dermed også bevidne autenticiteten. En udgivelse der i 60-året for befrielsen appellerer bredt til en stadigt stor (og voksende?), interesseret læserskare.