Books / nonfiction

1968 : ungdomsrevolte & global protest


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2008

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 21. Oct. 2008

For videregående historisk interesserede.

Norbert Frei, tysk historiker, redegør i bogen for 1968-oprøret, som det gav sig udslag verden over. Han trækker linjerne tilbage til borgerrettighedsbevægelserne i USA og forklarer baggrunden i de forskellige lande, der langt fra var ens: I Tyskland, som qua hans baggrund fylder mest, var det opgøret med nazifortiden, i England popkulturen og i Frankrig utilfredsheden på universiteterne. Udtryksformen var dog ofte ens med et samlende moment i protesten mod Vietnam-krigen. Også udviklingen i Japan, Holland og Østeuropa behandles, mens 1968 i Danmark får et fint afsnit af forfatterne til 1968 - og det der fulgte. Bedst står kapitlet, hvor de store historiske linjer trækkes, og den globale vinkel er en styrke. Men det høje abstraktionsniveau, den ofte løse næsten bohemeagtige fremstilling og de mange notehenvisninger vanskeliggør tilegnelsen. Derudover giver de mange værdiladede termer stedvist fremstillingen karakter af et partsindlæg. Ord som desegregerede, auktoriale og effienstænkning og indforståede passager som "generationen af tidl. luftværnsmedhjælpere for det meste levede med selvretfærdiggørelser og livsløgne i et postnationalsocialistisk folkefællesskab" kræver stor forhåndsviden.

Primært 1968 - og det der fulgte, som mere dækker den danske vinkel.

En svært tilgængelig bog i udtalt akademisk sprog. Fuldt udbytte kræver - bortset fra afsnittet om Danmark - stor historisk forhåndsviden og en læser på universitetsniveau.


Jyllands-posten

d. 5. Dec. 2008

By

By

Henrik Gade Jensen

d. 5. Dec. 2008



Information and editions