Books / fiction for children / roman

27 grader på stranden


Description


Lars og Pølse er begge forelsket i Liv. Mon det lykkes Lars at gøre indtryk på Liv?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Apr. 2012

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 19. Apr. 2012

Den anden bog fra letlæsningsserien Zoom ind om Lars og hans irriterende kammerat kaldet Pølse og deres forhold til pigerne Liv og Oda. Bogen kan bruges til læsetræning og fritidslæsning fra 9 år (3. klasse).

Hovedpersonen Lars har stadig problemer med sin irriterende kammerat kaldet Pølse, og de to drenge kæmper fortsat om den søde pige Livs opmærksomhed. Lars føler altid, at han har svært ved at leve op til Pølse, fx når de spiller volleyball, hvilket irriterer ham, især når de er sammen med Liv og hendes veninde Oda. Lars glæder sig til sommerferien, hvor han skal i sommerhus med forældrene, så han kan slappe af, men Pølse og pigerne kommer på besøg. Her i sine kendte omgivelser er Lars dog Pølse overlegen, fx da de laver kapsejlads, og da han oplever Livs beundring. Problematikkerne er bekendte for målgruppen - den irriterende, men også charmerende dreng, der scorer points på bekostning af andre. Bogens tone er stilfærdig, men den rummer også lidt spænding. Bogen er letlæst med megen dialog, og den er gennemillustreret med tegneserieagtige illustrationer i farver. Bogen kan læses uafhængigt af den første bog.

Bogen ligner i sprog og layout den første bog, Brusebad og magiske stråler, 2008.

En lidt stilfærdig men fin historie til mellemtrinnet om venskab, sommerferie og forelskelse. Bogen er en selvstændig fortsættelse af Brusebad og magiske stråler.