28 dage senere er en effektivt fortalt, meget skræmmende og ekstremt uhyggelig sci-fi-gyser, hvis målgruppe naturligvis er genrens tilhængere. Men filmens eminente billedsprog, civilisationskritik og underliggende diskurs om menneskets reaktioner i ekstreme situationer udvider målgruppen betydeligt. Hvis man altså har nerverne i orden!.
Jim vågner op på et hospital efter en operation og opdager, at han er helt alene i verden. Et mareridt. Men så møder han mennesker. Mennesker med fråde om munden og mord i øjnene. Heldigvis møder han også nogle få, raske mennesker, der lever i skjul. Og langsomt bliver situationen klar for Jim: Forsøgschimpanser er blevet sluppet løs fra et forskningscenter. Men aberne har været inficeret med galskab, og denne virus smitter på få sekunder gennem spyt og blod. En drabsepidemi har simpelthen ødelagt civilisationen. Og denne skal genopbygges, men det er ikke let. Og slet ikke, når det ikke kun er de smittede mennesker, der er faren!.
Den engelske instruktør Danny Boyle slog igennem med Trainspotting, 1995 og har siden med både The beach, 2000 og især Sunshine, 2007 beskæftiget sig med den menneskelige psyke, dødsdrift og ragnarok. 28 dage senere, 2002 er også i familie med Outbreak og Twelve monkeys, der begge er fra 1995, og som også handler om farlige vira.
Fantastiske billeder, der emmer af dommedag og en knugende uhygge er filmens store styrke. Og den kan bestemt anbefales, selv om den kapper over og bliver til ren splatter.