Books / fiction for children

29 liv : Alf og Beate med familie og venner


Description


Billedbog. Alf er alsidig arkitekt og Beate er belæst bibliotekar. Sammen med dem og deres venner kommer vi hele alfabetet, og forskellige erhverv, igennem i både tekst og tegninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 10. Dec. 2012

Billedbog for de ca. 4-6-årige der er i gang med at lære bogstaverne, hjemme eller i børnehave/0. klasse. Forsidens karikerede streg viser tydeligt tegnerens stil, men signalerer ikke abc-bog.

Alf er alsidig arkitekt og Beate er belæst bibliotekar. Sammen med dem og deres venner kommer vi hele alfabetet og forskellige erhverv igennem i både tekst og tegninger. Hver person/bogstav har et opslag med en stor og en lille tegning og en prosatekst på ca. 3-5 linjer. Den korte tekst bruger det aktuelle bogstav og dets lyd, ofte med specielle ord som "smager godt", men ikke er kendt af børn: chaiselong, elbilsentusiast, filatelist. Æstetikken er gennemført, men mest for den voksne. Stregen er karakteristisk, naiv og karikeret med mange bogstavdetaljer og -former. Sort konturstreg og lyse farveflader. En engageret voksen kan med bogen skabe fokus på bogstaver og lyde. Roskifte har lavet flere billedbøger hjemme i Norge men er ny i Danmark.

Der findes mange alfabetbøger med hver sin vinkel og stil. Bogen her er ikke markant, men skiller sig alligevel lidt ud med sine karikerede tegninger, med sin fokus på erhverv og ved ikke at være på vers.

Stilfærdig billedbog der fortrinsvis kan bruges til en snak om bogstaverne og deres former og lyde, som supplement til det øvrige udbud.



Information and editions