En lyriker som A.D. vil påkalde sig interesse ved sin egen stemme og ved sin originalitet. For lyrik-interesserede.
De 37 digte er henvendelser hjem fra fjerne egne. De fleste af digtene bærer præg af at være blevet til i Italien på landet og enkelte i Rom, mens nogle få - måske - er erindringer eller genkaldelse af korte besøg i Danmark, strandtur ved Sejerøbugten og besøg i København. Her er referencer til italienske kunstnere, fx Caravaggio og de Chirico, og til middelhavsegnenes flora og landskaber. Her er dyr og insekter, der svirrer. Mest betydning får hjortene, der nævnes flere gange, og herved får deres helt egen betydning som lykkedyr. Jeg-personen er gravid i starten af samlingen og føder sit barn. På et tidspunkt fornemmer man en sorg, der dukker op. Ellers er det almindelige overvejelser, der præger samlingen: "jeg sov med ryggen mod en væg vågnede op med skaftet i hånden/fandt formlen for travlhedens løgn: gode intentioner nærighed/ gammel anger rustet sammen med rådvildhed//mærkede igen den anden tyngdelov: man vakler og en anden falder". Mange af digtene er skrevet i lange rytmiske vers, der får noget af elegiernes vuggen over sig.
Det er A.D.s 2. digtsamling. De længere rytmiske vers står som en kontrast til tidens minimalistiske lyrik, der ofte ender i en pointe. Styrken i disse digte er de overvejelser og stemninger, der opstår undervejs.
Man indfanges hurtigt af stemningen i digtene og betages af billederne på landskaber, planter og dyr.