Books / nonfiction for children

3D kort


Description


Med udgangspunkt i forskellige motiver demonstreres hvordan et 3D kort opbygges. Indeholder skabeloner til kort.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2001

By

By

Susanne Thøfner

d. 27. Sep. 2001

Den tredimensionelle virkning i disse sirlige kort fremkommer ved, at man anvender fire ens eksemplarer af motivet. Hele første eksemplar af motivet klæbes på kartonkortet, og på det andet eksemplar klippes/skæres de dele af motivet væk, som skal ligge i baggrunden, og resten klæbes på kortet med klæbepuder, så det ligger let forhøjet. På de sidste motiver klippes mere og mere væk osv. Her er kort med frugt, babyer, julekort, cd'er med blomsterbuketter osv. Man anvender primært specielt papir med motiver beregnet til disse 3D-kort, men bogen viser også, hvordan man kan anvende glansbilleder og teposer til motiverne. Forfatteren, der tidligere har skrevet bøger om æskefremstilling, har her lavet en pæn og instruktiv lille bog om dette noget specielle emne. Modellerne er sirlige og nøjagtigt udført, og de gennemgås med farvefotos, korte beskrivelser og små fotos, der viser udskæringerne på de forskellige lag. De forskellige kort kræver megen omhu og akkuratesse i udførelsen og henvender sig kun til voksenbibliotekets lånere.