Books / nonfiction / erindringer

40 år med hår


Description


Frisør Gun-Britt Zeller (f. 1950) fortæller, med udgangspunkt i hendes egen karriere, om skiftende trends indenfor frisurer og mode fra 1960'erne frem til nutiden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2018

By

By

Louise Urban Andersen

d. 14. Sep. 2018

En af Danmarks førende frisører, Gun-Britt Zeller, fortæller i ord og billeder om 40 år som selvstændig. Bogen kan læses af alle med interesse for modens og frisurernes udvikling.

Gun-Britt Zeller drømte allerede som barn om at blive frisør, og alt blev sat ind på at forfølge den drøm. I slutningen af 1970'erne blev hun selvstændig med egen salon, og denne bog forsøger at sætte ord og billeder på skiftende trends inden for frisurer, moden og samfundet. Bogen starter kronologisk fra 1960'erne med Beatleshår, franskbrødshår og Carmen Curlers, mens Gun-Britt beretter om sit første job i Aalborg. Dernæst byder de revolutionerende 1970'ere på vildere frisurer, og Gun-Britt får, ved lidt af en tilfældighed, sin egen salon. 1980'erne har permanentet hår, korthårsfrisurer og stort pandehår på menuen, mens 1990'erne præges af glattejern, hårmascara og skarpe frisurer. 00'erne er præget af individualisme, extensions og langt pandehår. Hvert årti præsenteres med en liste over de ting, der diskuteres i samfundet i det pågældende årti.

Bogen giver et fint overblik over Gun-Britts karriere, men er samtidig et billede på udviklingen indenfor mode. Bogens gennemgang af årtierne er også et billede af udviklingen i det danske og internationale samfund i de 40 år.

Gun-Britt er den personlige fortælling om s private liv, mens indeværende bog koncentrerer sig om hendes professionelle virke.