"Vi taler stadig ærkeamerikansk mainstreamrock med en tilstræbt rå kant, som her indimellem bliver en kende forceret - som om Etheridge har meget travlt med at vise, at hun stadig er her og stadig kan levere varen. Denne insisterende intensitet konkurrerer med en lidt ujævn sangskrivning om at være svageste led på en plade, som ellers også byder på masser af bastant bilradiorock".