Til interesserede i forskelligartede digte.
Alsidigheden i underskoven af danske digtere, og de mange forskellige tilgangsmåder til lyrikken skinner i høj grad igennem i denne digtsamling. For nogen er en skilsmisse katalysator, for andre flytningen til en fremmed by. I denne bog digter fem forskellige mennesker om deres liv. Digtene spænder vidt, og handler om alt fra kærlighed, sygdom, skilsmisse, til byen Marstal på Ærø. Digterne i bogen er Pia Hansen, Maria Ransby, John Sebastian Barnholdt, Anne Marie Eriksen og Karina Torp Nørgaard. Flere af dem har før udgivet tekster, men nogle er også debutanter. For mange vil digterne være ukendte. Digtene er alle meget personlige og tegner et fint billede at den enkelte digter. Der er ikke nogen samlende rød tråd mellem digtene fra de forskellige forfattere, så digtene behøver ikke at blive læst samlet. Digternes individuelle stil og præg skinner fint igennem, og alle leverer de hæderlig lyrik.
Forlaget Gallo har før udgivet 4 der digter i 2008 der er en slags forløber for denne bog.
Små fine digte der giver et indblik i den enkelte digters liv. Men ellers ikke videre interessant.