Gennem historien om en husmandssøn (født 1913), der som 7 årig var vogterdreng og som 11 årig måtte ud og tjene bønder og som senere selv ender som husmand, gives et levende indtryk af socialeforhold blandt fattige husmænd, for hvem sygdom, lynnedslag, kvægsygdom el. lign. kunne betyde fattiggården og vanæren forbundet hermed. Landbrugets krise i 30'erne og relative godeindtjeningsmuligheder under krigen beskrives godt gennem historien. Til sidst sidder husmanden nu pensioneret og med dårlig ryg og funderer over virkningen af indtrædningen i EF, jordspekulationen,væksten i de store landbrug der kan forrente maskinerne. Teksten er opbygget af korte sætninger, der præcist og meget levende fortæller historien. Bogen er gennemillustreret enten med farvefotos,som P.P. selv har taget eller sort/hvide fotos fra private samlinger og arkiver, som dækker perioden 1890-1970. P.P. har skrevet bogen som en pendant til »50 år i jernet«, der fortæller om enarbejder på en fabrik, og har meddisse to bøger skabt virkelig godt stof til samtale mellem børn og voksne om livet i byen og på landet gennem de sidste 50 år. Bogen kan selvlæses fra 10 år ogformidles fra 8 år og vil i lige høj grad fange formidler som barn.