Books / nonfiction

520 dage der forandrede Danmark : politisk journal over Lars Løkke Rasmussens smalle Venstreregering 2015-16


Description


Et stykke politisk samtidshistorie om en periode, hvor blokkene smuldrede, og hvor det lykkedes Lars Løkke at klare sig igennem med skiftende flertal på tværs af de traditionelle fraktioner.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Apr. 2017

By

By

Jytte Bræmer

d. 20. Apr. 2017

Et stykke politisk samtidshistorie om Lars Løkkes smalle venstreregering 2015-2016. For alle med interesse for indenrigspolitik.

Den smalle venstreregering blev ikke spået lang levetid. Det viste sig at blive en periode, hvor blokkene smuldrede, og hvor det lykkedes Lars Løkke at klare sig igennem med skiftende flertal på tværs af de traditionelle fraktioner. Det blev en tid, hvor LL's evner som politisk håndværker for alvor viste sig. Bogen er opdelt i tematiske afsnit, som fx flygtningekrisen, opgøret med klima- og energipolitikken, sagerne om SKATs problemer, Carl Holst-sagen og udflytningen af statslige arbejdspladser.

Det er en forfatter med en årelang erfaring fra Christianborg og det politiske forhandlingsspil, der fortæller en indgående og detaljeret beskrivelse af en periode, hvor der skete en markant ændring af dansk politik. Han kalder den selv en politisk journal, og der er også en detaljerigdom, der vidner om en, der har været tæt på begivenhederne. Det er interessant læsning af en forfatter, der formår at se de store linjer i de daglige begivenheder - og ikke mindst motiverne bag. En dokumentation af et stykke politisk Danmarkshistorie.

Kan bedst sammenlignes med Tre år ni måneder tre dage om Thorning-regeringen, omend denne her ikke er nær så kulørt og sensationssøgende.


Danske kommuner

Årg. 48, nr. 16 (2017)

By

By

Tom Ekeroth

Årg. 48, nr. 16 (2017)