Books / nonfiction

8. marts 2016 : Kvindernes Internationale Kampdag : en antologi - om vold, konventionsbrud og manglende ligeret, hvor svært kan det være?


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2016

By

By

Louise Urban Andersen

d. 1. Mar. 2016

Feministisk antologi om vold mod kvinder. Kan læses bredt af alle, der interesserer sig for baggrundene til vold mod kvinder.

Antologien er udgivet i anledning af 100-året for Kvindernes Internationale Kampdag. Bogen tager udgangspunkt i vold mod kvinder, og den manglende offentlige debat omkring dette. Den offentlige debat er, ifølge Tove Jensen, der er forkvinde for forlaget Demos, udelukkende dukket op til overfladen efter gruppeoverfald på tilfældige kvinder i Køln nytårsnat 2015-2016. Hun argumenterer for at gøre sagen politisk fremfor kulturel. Bogen behandler også andre sager, fx en sag, hvor det danske Flygtningenævn er blevet underkendt af FN's kvindekomite, og der er en minibiografi om den franske politiker, Christiane Taubira. Der er et afsnit om FN's menneskerettigheder, og et opfølgende afsnit om den internationale kritik af Danmark i forhold til menneskerettighederne. Bogen afrundes med et afsnit om ligeløn og efterfølgende om fremtidens klimaflygtninge.

Antologien forsøger at igangsætte en debat om vold mod kvinder - i et venstreorienteret og feministisk perspektiv. Afsnittene om volden mod kvinder i Køln fungerer fint, men derudover synes emnerne lidt spredte.

Der har i kølvandet på overfaldene i Køln været bragt en del artikler, men ingen bøger, der handler om emnet, som denne kan sammenlignes med.



Information and editions