Music / hip hop

808s & heartbreak


Reviews (10)


The libraries' assessment

d. 10. Dec. 2008

By

By

Thomas Tiedje

d. 10. Dec. 2008

Rygtet taler sandt: Efter den fortrinlige triologi "The college dropout", "Late registration" og "Graduation" vinker Kanye West farvel til store dele af hip hoppen og springer ud som popsanger. Faktisk er der kun rap tilbage på et par af melodierne, ligesom hele den paranoide og indadvendte reflektion er uvant i hip hop miljøet. I løbet af 2008 har West mistet både sin mor og sin kæreste, og disse tab løber som en rød tråd gennem albummet. <i>"My friend showed me pictures of his kids/All I could show him was pictures of my cribs"</i>, konstaterer West på starten af albummet, så vi er langt fra både hip hoppens og poppens tekstuelle lir. Musikalsk synes det som om West har absorberet tidernes minimale techno fra Düsseldorf til Detroit, tilsat Rolands klassiske 808-trommemaskine (deraf titlen) og ikke mindst Antares AutoTune, som fra at være kendt som vokal-mishandler nummer ét hos Cher og danske Brødrene Olsen er blevet videreudviklet til et kraftfuldt våben indenfor pitch-korrigering. Hardcore hip hop-fans vil givetvis synes dette udspil er <i>wack</i>, mens nye fans vil komme til.


Gaffa [online]

d. 24. Nov. 2008

By

By

Christian Grubert

d. 24. Nov. 2008

"... hvis dette fjerde album fra verdens største rapstjerne (og det er han stadig) er noget, så er det dybt personligt. ... kombinationen af de åbenlyst påtagede elementer (som autotunen og fokusen på 808'eren) og Kanyes ægte sårbarhed og sorg, er i dette tilfælde fænomenal. Kanye West taler denne gang direkte til sin generation, hvor det handler mere om at have gode ting end om at have det godt med sig selv".


AllMusic

2008

By

By

Andy Kellman

2008

"In various spots across 808s & Heartbreak, the constant flutter of West's processed voice, along with a seldom interrupted sluggish march of aching sounds, is enlivened by the disarming manner in which despair and dejection are conveyed ... All the blocky drums, dragging strings, droning synths, and joyless pianos lead to a bleak set of productions - even the synthetic calliope in "Heartless" is unnerved, and the relative pep of "Paranoid" provides no respite, its bitter lyrics subverting a boisterous beat. Several tracks have almost as much in common with irrefutably bleak post-punk albums, such as New Order's Movement and the Cure's Pornography, as contemporary rap and R&B".


DR musik

2008

By

By

Ole Jakobsen

2008

"Kanye må og skal belønnes for endnu et modigt karrieretræk. Det er svært at forestille sig andre førende rappere/producere genopfinde sig selv på så brutal en facon. En gammel fans hjerte er dog også lidt punkteret".

Vurdering : 4/6.


Jyllands-posten

d. 24. Nov. 2008

By

By

Peter Schollert

d. 24. Nov. 2008

"Måske har han tidligere præsteret stærkere popnumre. Men der er ingen tvivl om, at 808s & Heartbreak er hans første store albumværk. Om det så har de langtidsholdbare kvaliteter til at blive en klassiker, må de kommende år vise. Jeg tror det".


Ekstra bladet

d. 22. Nov. 2008

By

By

Peter Albrechtsen

d. 22. Nov. 2008

"En af de store styrker er, at Kanye tør tale om de talrige turbulente følelser, han har gennemgået efter at være skredet fra kæresten og have mistet sin mor ... Kanye West er ikke fejlfri. Men han er en ener".


Politiken

d. 6. Dec. 2008

By

By

Erik Jensen

d. 6. Dec. 2008

"Bliver let omplantet til de mest fortvivlende følelser i selskab med Kanye West og '808s & Heartbreak'. Som dog samtidig er en utrolig opløftende oplevelse. Hvilket siger en del om et modigt og fremsynet album, der kom sent på året, men vil blive stående meget længe, efter at kalenderen har skiftet 2008 ud".


Berlingske tidende

d. 5. Dec. 2008

By

By

Thomas Søie Hansen

d. 5. Dec. 2008

"Man må frem for alt lade den unge amerikaner, at han har en fantastisk evne til ikke bare at arrangere sig til en perlerække af ekstremt stemningsfulde og følelsesmæssigt vedkommende skæringer. Musikken går så at sige direkte i hjerte- og maveregion".


Information

d. 24. Nov. 2008

By

By

Rune Skyum-Nielsen

d. 24. Nov. 2008

"Kanye West tenderer mesterværket med sit første egentlige popalbum. Den uortodokse hiphopper, stilskaber og producer har droppet rappen og giver sit bud på futuristisk pop - lavet på remedier fra fortiden".


Weekendavisen

d. 9. Jan. 2009

By

By

Per Reinholdt Nielsen

d. 9. Jan. 2009

"Sårbarhed er en sjælden vare på hylderne i amerikansk rap, og det kan vel betragtes som modigt, at Kanye West således blotter sjælen. Musikalsk er det en lige så stor overraskelse med et syntetisk klangunivers, der følger fornemmelsen af sangstemmens elektronisk behandlede croon og emotionelle tomhed helt til dørs ... Kanye West er stadig en producer med et forbløffende sikkert øre for melodi og arrangement - uanset hvor skrabede og syntetisk kolde de så end er på dette fjerde album - men sangstemmen bærer ikke igennem".