Skuespil der omhandler den somaliske gidseltagning af to danske søfolk fra 2011 til 2013. For garvede amatører og for professionelle. To eller seks mandlige skuespillere.
Forfatteren har efter omfattende research og samtaler med de to løsladte gidsler skrevet et stykke, der sætter fokus på den somaliske vinkel. Hvorfor bliver man pirat? Hvilken rolle spiller det moderne Somalias historie? I centrum står den unge BoyTooth, der vælger pirateriet for at redde sin familie fra tørkekatastrofen, men også hans erfarne makker, bossen, hans bedstefar og naturligvis gidslerne. Stykket er opført af BaggårdTeatret i 2014. Stykket kræver ikke meget scenografi og er i sin første opsætning spillet af to med hurtigt skiftende roller.
Det er blevet et på en gang meget barsk og poetisk stykke, der også kan fungere som læsedrama.
Szklany har tidligere bidraget til Ind under jul - tre enaktere.