"Den amerikanske multimusikant My Brightest Diamond er på sit femte album 'A Million and One' lidt for optaget af at spille op til dans. Men hendes stemme skærer stadigt så skarpt igennem, som kun diamanter kan ... Shara Nova er kvinden bag det funklende alias My Brightest Diamond. Den 44-årige sangerinde og multiinstrumentalist fra Detroit har i sin ungdom studeret opera og vokalperformance, hvilket skinner tydeligt igennem i hendes popnumre, der siden debuten Bring Me the Workhorse fra 2006 kun er blevet mere poppede og computerprogrammerede ... Og i grunden er det synd, for det er på de numre, hvor hun er afdæmpet og ikke virker så forhippet på at stråle på dansegulvet, at hendes virkelige glans kommer frem ... My Brightest Diamond er sin egen ægte vare, og selvom hendes musikalske ambitioner bliver for forhippede på at hitte, er hendes vokalvirke af utrolig høj karat".