I en alternativ verden er menneskeheden næsten udryddet af væsner kaldet Titans. De sidste rester af civilisationen har gemt sig bag høje mure, men pludselig en dag bryder en ny type Titans gennem forsvarsværkerne og kampen for overlevelse begynder Fra 14 år.
A.O.T. er baseret på den populære manga-tegneserie af samme navn. Spillet er et hack'n'slash actionspil, hvor spilleren indtager rollen som en af 3 hovedpersoner kendt fra serien (Eren, Mikasa eller Armin). Som en af disse skal man deltage i angreb og kæmpe imod de store Titans, der i bund og grund blot er uhyggelige kæmper, som angriber menneskehedens sidste bastioner. Ved hjælp af specielt udstyr kan man hoppe, klatre og svæve rundt på slagmarken og nedlægge Titans. Grafikken er dyster, men ligner det grafiske udtryk i tegneserien.
Spillets action bliver nemt ensformigt og er man ikke kender af A.O.T. serien, vil hele universet, historien og hovedpersonerne være knapt så interessante. Men er man fan, er der noget episk ved at svæve rundt og angribe de gigantiske titans. Spillet er nemt at gå til og kontrollen virker intuitiv. PEGI 18. På engelsk.
Kampene mod de store Titans, som man kan klynge sig fast på og angribe, leder straks tankerne tilbage til spil som Shadow of the colossus (Playstation 3). Dog er der mere fokus på tempo og action i A.O.T.