Journalisten Jaques bliver hyret af Vatikanet til at efterforske sagen om den franske nonne Anna, der påstår at have haft en åbenbaring. For alle der holder af krimi og religiøse gåder.
Jacques, der er journalist på et større dagblad i Frankrig, er i krise. Hans bedste ven, fotografen Christophe, er blevet myrdet under en opgave i Syrien. Samtidig har Jacques ry som upartisk researcher vakt opmærksomhed i Vatikanet, og han hyres til at lede en komité, der gennem en kanonisk undersøgelse skal opklare en påstået åbenbaring i en lille fransk landsby. Jaques møder den unge nonne Anna, der påstår at have set jomfru Maria. Hun har i løbet af kort tid fået et stort følge i landsbyen. Anna er splittet mellem sin tro og den overvældende opmærksomhed hun er genstand for. Jaques bliver konfronteret med de modsatrettede opfattelser af Annas åbenbaring både fra præsteskabet og skeptikere. Da han forsker dybere i sagen opdager Jacques at der ligger dramatiske hændelser bag Annas tilstand, ikke mindst mordet på moderen til Annas veninde. Instrueret af Xavier Giannoli.
En på en gang dramatisk og meget stilfærdig film, hvor dramaet først og fremmest udspiller sig i personernes indre. Der er stor kontrast mellem de stilfærdige møder mellem Jacques og Anna og flashbacks fra en mordscene og Jaques erindringer fra Syrien.
Kan fx sammenlignes med Miraklet i Lourdes.