Åbnes når jeg dør

Preben er lige gået på pension og tilbringer dagen nede på Røvl kro i Vestjylland. Hjemme i skuffen har han en kuvert med teksten "Åbnes når jeg dør". En sørgmunter roman til læsere af slægtsromaner.

På kroen i den vestjyske by Røvl, mødes Preben dagligt med Piberenseren, Julens glæde, Mureren og en række andre lokale originaler. Efter mange års adskillelse har han fået god kontakt til datteren Louise som bor i Lisbjerg ved Århus. Snart skal de to på en far/datter tur til Prebens gamle hjemland Japan. Men Preben har en hemmelighed i Japan som ingen kender til.

Til trods for de noget karikerede typer i bogen, er der også en fin fornemmelse for de lidt skæve eksistenser, som er beskrevet med sympati. Bogen er hovedsagligt skrevet i et dagligdags sprog med en munter tone. Nogle steder er tonen dog mere sorgmunter end lystig. Gennemgående for historien er de meget detaljerede beskrivelser af livet i Røvl og specielt på kroen. Til tider bliver det noget langtrukkent. Mange læsere vil kunne genkende miljøet og typerne, mens andre vil drukne i de mange detaljer og småhistorier.

Det lidt skæve landmiljø finder man også i Maria Grønlykkes bøger. Og I Tysklandsturen af Henrik Thomsen finder man samme detaljerigdom i beskrivelserne af miljø og personer.

Read the full assessment