Film / nonfiction

Åens havørred - spin


Description


Om havørredfiskeri med blink, spinner og wobler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Jan. 2010

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 12. Jan. 2010

Film om lystfiskeri har et fast pænt stort publikum. Denne film, hvor en biolog og lystfiske-entusiast har solidt fat i stangen indeholder også en del fakta for de lystfiskere, som interesserer sig for teorien bag havørredens adfærd og standpladser.

Film om lystfiskeri efter ørred, hvor den menneskelige hovedperson er biologen Thomas Mosgaard. Denne dvd skildrer i en række afsnit forskellige områder af ørredfiskeri i en række mindre jyske åer. Her er vi med Mosgaard på fisketur, mest om dagen. Filmens kapitler dækker emnerne: "Nedstrømsfiskeri", "Opstrømsfiskeri", "Morgenfiskeri", "Aften- og natfiskeri" og "Fiskeri i støre åer". Filmen fortæller om blink, spinner og wobler. Thomas fanger mest havørred, en stor flot én viser han stolt frem på filmens omslag, men en laks bider dog også på krogen. Som ekstramateriale er et filmafsnit, hvor Thomas Mosgaard fortæller om sit fiskegrej og giver tips og råd om valget af grej. Filmen er lavet af Niels Vestergaard, der også har skrevet en lang række bøger om lystfiskeri.

Fra samme forlag flere fiske-film, bl.a. også om ørredfiskeri Havørredens hemmeligheder. Om mere eksotisk ørredfiskeri Trout bum diaries: Patagonia og Trout bum diaries: New Zealand - Kiwi Camo.

Holder man som lystfisker af også at fange de specielle stemninger og naturoplevelser, der ofte opstår helt af sig selv på en fisketur, er filmen ekstra fascinerende.