En samling af teologiske essays skrevet med henblik på det, forfatteren kalder trosvikarer. Vikarierende tro henviser til forholdet mellem tro og tilhørsforhold, altså at tro/religion udøves af en minoritet og accepteres af en majoritet (side 9). Når præster fx ved katastrofer optræder på flertallets vegne og formidler de kirkelige ritualer er det udtryk for vikarierende tro. Den kristne tro skal formidles, så folk, der vælger kristendommen, også kan genkende det, de vælger, som kristen tro (vi hører til, selvom vi ikke tror (side 9)). Derfor behandles spørgsmålet i denne bog under seks synsvinkler, nemlig hvorfor er kirken nødvendig? Hvordan bruges Bibelen? Hvad er liturgi? Kan trosvikaren arbejde med åndelig vejledning uden at blive terapeut? Har kristen tro et håb, der kan formuleres? Endelig behandles tilgivelsen i det offentlige rum. Bogen rummer spændende og væsentlige problemstillinger for det moderne menneske, men bogens essays har af og til et tungt sprog og kræver sine steder meget af læseren.