Books / nonfiction / guides

Ånden over New York


Description


En guide til New Yorks vigtigste kirker, menigheder og helligdomme, der alle på forskellige måder har været med til at forme byens historie. Der fortælles om grundlæggelsen, menneskene bag og om betydningen før og nu.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. June 2011

By

By

Anny Skov Madsen

d. 6. June 2011

Guiden er for den kulturhistorisk interesserede og for dem, der opsøger nye steder i New York med spændende historier. Det handler om kirker, penge og immigration.

Forfatteren har i New York besøgt vigtige kirker, menigheder og helligdomme, der alle på forskellige måder har været med til at forme byens historie. Der er både jødiske, katolske og protestantiske kirker, hvor der fortælles om grundlæggelsen, menneskene bag og om betydningen før og nu. Religion har også haft indflydelse på indkøb af kunst til museer og grundlæggelsen af The Cloisters med inspiration fra franske klostre. Også bydelen Harlem med dens berømte gospel-gudstjenester er omtalt, og som den nyeste helligdom besøges Ground Zero. Der er medtaget interessante oplysninger og detaljer, der alle trækker tråde fra fortid til nutid, og på nye måder fortæller om de ambitiøse og visionære kræfter, der lå bag opførelsen af helligdommene. Forfatteren er klummeskribent på Kristeligt Dagblad og arbejder på den amerikanske ambassade i København. Lang navneliste.

L. Movins Downtown, 2010 handler om kunstscenen fra 60'erne og frem, mens N. Lillelunds Gotham City : fortællinger fra New York, 2010 er et mere personligt portræt af byen.

Den veldisponerede guide er for den historiehungrende rejsende, og den inspirerer til at gå på opdagelse og søge viden om den fortid, der også fortæller om nutidens værdier, drømme og forestillinger om byen, der blev skabt af immigranter.