Åndssvag? tilladt? hvordan? : før 1959 efter 59

Emnet for denne bog er tydeligvis et hjerteanliggende for forfatteren. Endda et kraftigt indlæg i debatten om, hvordan vi behandler en af samfundets svageste grupper - de udviklingshæmmede eller "de åndsvage", som Staffe konsekvent benævner dem, da han mener, at det at være svag i ånden er dækkende. Bogen er båret af stor respekt for og kærlighed til de åndsvage, som han har arbejdet med i en længere årrække. Den store katastrofe indtraf iflg. forfatteren ved overgangen til offentlig forsorg i 1959. Den private forsorgs engagement gik tabt og druknede i organisatorisk forvirring. Når udviklingen alligevel ikke er løbet helt af sporet, skyldes det en række enkeltpersoners indsats på trods. Bogen er en stor mundfuld og skrevet i en meget personlig skrivestil, der ind imellem kan være lidt svær at afkode. En typisk sætning kan lyde: "Lad mig tilstå, at mine forventninger til, at dette kan nytte, ligger på baggrund af de sidste års tilbageskridt i vort samfund på et meget lille sted". Meningen er forståelig, men man er nødt til at stykke den sammen. Bogen er beregnet for alle, der har berøring med åndsvage på en eller anden led, og vil også kunne bruges i opgavesammenhæng for pædagogstuderende, da den bl.a. indeholder en del historisk stof.

Read the full assessment