Forfatteren har tidligere skrevet en række, såvel skøn- som faglitterære bøger, fra sit nye domicil i Provence. Oprindelsen til denne bog er en række bearbejdede artikler, som tidligere harværet trykt i Jyllandsposten. Bogens ide er en skildring af årstidernes vekslen i denne franske provins, som ellers hovedsageligt besøges af danskere i ferietiden. Udover årets gang i naturenstifter vi bekendtskab med en række af landsbyens beboere, og følger dem til bryllup og begravelse, til julens måltider, til marked o.s.v. Det er en let sag, men malende og charmerende skrevet, ogKurt Westergaards tegninger falder fint ind i stilen. Forfatterens skitser af natur og mennesker i Provence vil nok kunne glæde tidligere og kommende turister i det smukke område.