Film / nonfiction / tv-serier

Årgang 0


Description


Tv-serie der beskriver livets gang for fire forskellige familier med det til fælles, at de alle fik et barn i starten af år 2000.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2010

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 26. Jan. 2010

Boks-sættet består af de første ni år af TV2-serien Årgang 0, der beskriver livets gang for fire forskellige familier med det til fælles, at de alle fik et barn i starten af år 2000. Den vil mest være af interesse for folk med børn i omtrent samme alder som filmens.

Årgang 0 er historien om det nye årtusindes første generation. Filmene skal følge 4 børn fra deres fødsel indtil de når voksenalderen. På skift er vi på besøg hos Emma, Rachel, Stephanie og Mathilde (hvis forældre valgte at stoppe deres deltagelse i serien, og som blev afløst af Christian). De fire børn lever i forskellige familier forskellige steder i landet, men meget viser sig alligevel at være ens: søskendestridigheder, stress i familierne, mor/far relationer o.m.a. Familierne er blevet fulgt af et filmhold, men har også selv filmet deres hverdag til en videodagbog. Nogle anmeldere har ment, at programmerne var for rosenrøde, det synes jeg nu ikke de er, selvom man ikke oplever familierne totalt i konflikt.

Der findes ikke andre film, der følger de samme familier gennem en årrække.

I februar viser TV2 tre nye programmer i serien efter i januar at have vist to programmer med børnenes første runde fødselsdag. Skal man regne efter seertallene (knap 1 mio. til årets første program), vil dvd-boksen bliver efterspurgt på bibliotekerne. Filmenes styrke er helt klart "spændingsmomentet": man kan overhovedet ikke ane, hvordan fremtiden vil se ud for børnene. Serien vandt prisen for Årets dokumentarserie i 2003.