Digtudvalget der markerer Vagn Lundbyes 70-års dag spænder i tid fra 1950 og helt frem til tekster skrevet i år. Tyngdepunktet udgøres dog af hovedværkerne Digte 1977, Næsehornsdigte, 1990, og Lundbyes dyrefabler, 1994, men bogen rummer også optryk af bidrag til tidsskrifter og aviser, samt tekster skrevet til musikopførelser. VLś digte har deres udgangspunkt i modernismen, men det underliggende og forbindende mønster, der som "årsagers fuglestier" slynger sig gennem det lyriske forfatterskab, er indignationen over og kritikken af den moderne vestlige civilisation som synes at have mistet sit naturgrundlag, hvad rovdriften på naturens ressourcer og de udryddede dyrearter taler deres klare sprog om. Som modbilleder til denne kultur "som kun kan sammenligne/ og forstå det, som ligner den selv" hævder digtene naturfolkenes dybe naturforbundethed, myternes livsvisdom og hvalens og næsehornets totale anderledeshed og fremmedhed i forhold til det menneskelige. Der er en næsten forkyndende tone og patos i VL's digte som dog kun sjældent kammer over i bedreviden og sentimentalitet. Udvalget dokumenterer at digtene lige fra de tidlige hardcore skrifteksperimenter i tidsskriftet Ta' til dyrefablernes fromhed og troskyldighed er båret af en stor og sammenhængende vision af natur og kosmos som er enestående i moderne dansk lyrik.