Books / nonfiction / lærebøger

Årsrapport og virksomhedsanalyse


Description


Kendskab til årsregnskaber er centralt, da alle erhvervsdrivende virksomheder er underkastet årsregnskabsloven, og alle kapitalselskaber m.fl. har pligt til at udarbejde en årsrapport. Stadig flere offentlige institutioner skal udarbejde regnskaber efter modeller og principper, der har virksomhedsregnskaber som skabelon, og hvor årsregnskabslovens terminologi anvendes. Ved virksomhedsvurdering er årsrapporten en af de centrale kilder til at få information om en virksomhed. I denne bog indføres studievante læsere – uden forkundskaber i regnskabsvæsen – i bogens emne, årsrapport og virksomhedsanalyse. Formålet er ikke mindst at træne læseren i de relevante ordvalg, metoder og begreber, der anvendes ved udarbejdelse, læsning og analyse af årsrapporter, herunder at kende metodernes begrænsninger. Med regnskabet som udgangspunkt gennemgås økonomiske begreber og tankegange, som er egnede til at forstå og analysere en virksomheds økonomi. Der anvendes både en strategisk og en regnskabsmæssig indfaldsvinkel. Bogen giver en viden, som er nyttig ved f.eks.: Forhandling om f.eks. kreditgivning Køb af ejerandele i virksomheder Aflønning af ledelsen Årsrapporten som middel til at informere virksomhedens samarbejdspartnere Anvendelse og analyse af informationer om en virksomheds økonomi, som ikke er tilgængelige i årsrapporten, men findes i det interne regnskab og dens evt. forretningsplan. Målgruppe Bogen henvender sig til personer uden forkundskaber i regnskabsvæsen, der i kraft af deres job har behov for kunne vurdere, formidle – og ikke mindst varetage ledelsesansvaret for – en virksomheds årsrapport. Desuden kan bogen med fordel læses af folk, der har et vist kendskab til regnskab, da man trænes i at bruge og forstå de relevante ordvalg, metoder og begreber, der anvendes ved udarbejdelse, læsning og analyse af årsrapporter. Bogen har fokus på beslutningstagere og studerende på de videregående uddannelser.