Så kom den 5. bog om den kære Vanløse-familie, og fra starten blev det et glædeligt gensyn. Kvik i replikken, vidunderlige påfund og herlige gags. Familien skal på ferie, og i firmaet »Guld ogGrønne Skove« låner faderen 10.000 kr. Da kloge Winni læser kontrakten opdager hun, at lånet på 2 år koster 9.200 kr. i rente. Hævn. Hjælp af onkel Georg og hans vanvittige ideer. Prins Abdulahskal besøge firmaet, og for en stor sum skal chefen låne en kostbar ring. Man må komme før prinsen. Efter grundige forberedelser kommer den store dag i varehuset - og hvilken dag. Her går det såstærkt, at BR til tider kører i et tempo (antal gags), så det næsten kniber med at få dem ud af varehuset. Man skal nok passe på en gang imellem, at legen ikke varer for længe. Forfatterskabet harvist så store muligheder for den »kælne« detalje, så ... - Bogen vil blive modtaget af læserskaren med glæde, for der er nu noget særligt over Bertram, Oscar .... og onkel Georg, hvis han ikkesidder inde.