Bernie og Danny er i byen og hormonerne kører for vildt. Da de møder de to smukke og charmerende veninder Joan og Debbie, så er planen klar. Men er de parate til mere end et "one night stand"? For fans af moderne comedy og romantiske dramaer.
Vi følger to umage par fra det første møde i baren, hjem i sengen og tilbage igen. I mellemtiden udforskes problemer og udfordringer i moderne parforhold og venskaber. I en af hovedrollerne som den rapkæftede Bernie ses den fremadstormende komiker Kenny Hart, der bl.a har sit eget comedy show i USA. Filmen er baseret på David Mamets skuespil "Sexual perversity in Chicago" (1974). Instruktøren Steve Pink har bl.a. lavet screenplay til High fidelity.
Et klassisk romantisk storbydrama, der med en vittig, rå dialog og gode skuespilpræstationer underholder fra start til slut. Men der er også stof til eftertanke, når de to par løber ind i alle mulige og umulige forhindringer, som kendetegner moderne par- og storbyliv.
Skuespillet blev filmatiseret i 1986 med bl.a. Demi Moore og Rob Lowe ( About last night - ). Men den nye udgave har langt mere kant og kvalitet end den gamle.