Games / computergames

Aces of the Luftwaffe - squadron


Description


Shooter. Shoot'em up-spil med glimt i øjet! Foregår i 1946, i en alternativ version af 2. verdenskrig, hvor nazisterne har overtaget. Du er leder af en flyeskadrille, som skal tage kampe op mod nazi-overmagtens futuristiske flyvevåben.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2019

By

By

Finn Christiansen

d. 19. Feb. 2019

Shoot'em up-spil, som foregår i 1946, i en alternativ version af 2. verdenskrig, hvor nazisterne har overtaget. Du er leder af en flyeskadrille, som skal tage kampe op mod nazi-overmagtens futuristiske flyvevåben. Fra 12 år.

Dette er et top-scrollende shoot'em up, i stil med det klassiske arcadespil "1942" (1984). Du er pilot i et lille amerikansk krigsfly og ved din side har du tre wingmen. Opgaven er enkel: bølger og atter bølger af nazifly, flyvende tanks, ufo'er og andet fantasifuldt krigs-isenkram skal plaffes ned. Hver mission afsluttes med et "boss-fly" som er ekstra vanskeligt at klare. Undervejs kan man samle power-ups, som fx giver bedre våben. Mellem missionerne kan evner og udstyr opgraderes, både på eget fly og på dine assisterende fly. Mulighed for co-op for op til 4 spillere. Sprog: engelsk.

Dette er god, uforpligtende underholdning! Der er en humoristisk og selvironisk tone gennem spillet. Dialogen er teatralsk, uden tvivl bevidst amatøragtig. Grafikken er helt up to date, men i retrostil - tydeligvis en hilsen til de klassiske arcadespil. Bag overfladen gemmer sig et djævelsk udfordrende shoot'em up, som derudover giver masser af muligheder for at toptune flyenes egenskaber. Sværhedsgraden ryger efter ganske få baner højt op, men holder sig akkurat på den rigtige side af frustrationsgrænsen. Co-op for op til 4 personer fungerer rasende godt og er meget anbefalelsesværdigt. PEGI: 12 og ikon for sprog.

Lignende: Sine Mora EX (Nintendo Switch).


The libraries' assessment

d. 19. Feb. 2019

By

By

Martin W Hansen

d. 19. Feb. 2019

Shoot-em-up i en alternativ virkelighed hvor tyskerne er ved at vinde 2. verdenskrig. For dem der kan lide udfordrende skydespil. Fra 12 år.

Spillet er en udvidet udgave af det oprindelige "Aces of the Luftwaffe" fra 2013. Her har du et helt hold af piloter med dig, men fjenderne er stadig i overtal. Denne udgave er "extended edition" hvor man ud over hovedhistorien, hvor man spiller amerikanske piloter der forsøger at forsvare deres land mod tyskerne, også får en alternativ historie. I den spiller man tyske piloter, der forsøger at infiltrere Amerika og angribe vigtige mål for deres meget dominerende general. Spillet kan spilles med op til 4 spillere på samme skærm eller solo, hvor en spiller styrer alle 4 fly.

Det er et flot og til tider meget svært skydespil, som bestemt kan anbefales til fans af genren. PEGI: 12 og ikon for sprog. 12 år er en passende målgruppe på biblioteket.

Egner sig til dem der kan lide Sine Mora EX (Playstation 4) og lignende sidescrollere.