Ud fra en iagttagelse af at danske børn der starter i skolen er ukoncentrerede og utrygge, redegøres for de problemer børnene kastes ud i ved skolestarten. Årsagerne til denne krise finderforf. i "tiden": den tekniske udvikling der hæmmer børnene motorisk, forjagetheden og TV-kiggeriet der forsinker børnenes sproglige udvikling. Men især lægges ansvaret på forældrene p.g.a. den friopdragelse, for ikke at indgive børnene moralske normer og for at tage sig alt for lidt af dem. Anklagen mod forældrene kulminerer i et kvindediskriminerende angreb "det er svært at være veloplagtmed blamalede tånegle efter en dag med bleskift, tøjreparation og indkøb", og kvinderne anklages for at prioritere udearbejde højere end barnepasning og slankekure frem for eftermiddagshygge medhjemmebagte boller. Et udsagn der undrer så meget mere som alle 5 forfattere er kvinder med udearbejde - de er pædagoger. Til slut følger nogle løsningsforslag, bl.a. længere barselsorlov,prioritering af mindreskoleenheder og samarbejde mellem skole og institution. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og er illustreret med eksempler på børns adfærd i skolen. Bortset fra detsidste afsnit forekommer holdningen reaktionær og individuelt orienteret. Ansvaret placeres ensidigt hos forældrene, mens en samfundsmæssig analyse ganske mangler.