Ægte historier om uægte børn

Den skam og skyld, der for ikke så længe siden fulgte med at være uægte barn, er i dag heldigvis et stykke overstået historie. Men den kommer levende til udtryk i disse temadelte erindringsglimt, hvor nogle mødre og de uægte børn selv fortæller om deres skæbne. Det er en lille bog om et væsentligt, tidligere tabubelagt emne, som har sit udspring i udstillingen "Slip spøgelserne ud af familieskabet", som Kvindemuseet i Danmark og Vendsyssel historiske Museum viste. Her opfordrede man folk til at berette om "at komme galt af sted". Bidragene er anonyme og de spænder vidt: om at blive opdraget hos bedsteforældre, at være adopteret, at være børnehjemsbarn, om den far, som aldrig var der og om de voksnes fortielser og løgne, for det var de færreste, der fik ren besked. Der er nogle få faktuelle oplysninger og redaktionskommentarer, der binder bidragene sammen. Litteraturen er sparsom om emnet. Lotte Tarps erindringer Det sku' nødig hedde sig (1997) handler bl.a. om at vokse op hos bedsteforældre og A. Birger Madsen har også skrevet om en bestemt familie med mange uægte børn: De uægte (1998).

Read the full assessment