Books / fiction for children / religiøse bøger

Af alle nætter


Description


Hyrdedrengen Boaz' forældre er begge døde, og hans onkel vil tage ham som slave. Han flygter derfor, og får følgeskab af drengen Jacob og senere af pigen Ester. Sammen følger de i hælene på Josef og Maria på deres rejse til Betlehem og en særlig fødsel.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Jan. 2020

By

By

Ole Laursen

d. 15. Jan. 2020

Roman med hyrdedrengen Boaz, som i tiden omkring Jesu fødsel er på flugt fra sin onkel. Han følger Josef og Maria til Betlehem. Roman med bibelsk motiv til børn og unge fra 10 år.

Efter begge forældres død står jegfortælleren Boaz for at blive slave for sin onkel. Han flygter derfor og møder Jacob. De kommer til at arbejde sammen, inden Boaz bliver vagt for Josef og Maria på deres vej til Betlehem. På vejen slår han følge med pigen Ester, som han bliver lidt lun på. Boaz er navnet på en bibelsk person, som omtales i Ruths Bog i Det Gamle Testamente. Hans Jørn Østerby er cand.agro. samt sanger og sangskriver, og romandebuterede i 2018 med børnebogen Koks i kulissen.

Historien er ganske godt fortalt, men i starten rigeligt hæsblæsende i sine beskrivelser af Boaz' flugt, og sine steder stiller Boaz lidt for mange retoriske spørgsmål efter hinanden. Bedst fungerer den del, hvor Boaz rejser sammen med Ester og den charmerende, lille kærlighedshistorie. Forfatter udviser stort kendskab til Bibelen. Forholdsvis pæn forside. En bog som altovervejende vil finde anvendelse blandt aktivt kristne og i kristne familier.

Vismandens dreng af Svend Fischer-Nielsen er også en roman, som foregår omkring tiden for Jesu fødsel.