Af en astmatisk kritikers bekendelser

Carsten Jensen har tidligere i bl.a. Sjælen sider i øjet, 1985, og På en mørkeræd klode, 1986, vist, at han mestrer denne essayistiske genre. Med disse 'bekendelser' lægger han endnu en alentil sin vækst på dette felt. Bogen er på den ene side ironisk, bidsk, aggressiv, polemisk - alt det, man kender så godt fra Carsten Jensens tid som kritiker m.v. Men den viser også forfatteren fraen åben, åbenhjertlig og formelig hudløs side i det selvprotræt, han indleder bogen med, der viser ham som barn og ung, plaget af astma, tilbagetrukket til et liv i bøgernes verden. Her grundlæggesden senere kritiker (og forfatter). Bogen behandler kritikerens situation, hans forpligtelser. Men den kommer videre omkring. Carsten Jensen kan inden for bogens sammenhæng diskutere livet ogdøden, eksistentielle grundvilkår - og også tage fat om filosofiske skoler, litterære diskussioner. Og der er kommet en helhed ud af det. En bog man kan provokeres af og diskutere med - men også enklog bog, en venlig ogaf og til vemodsfuld bog, man kan gribes af. Jeg synes, der er Carsten Jensens bedste bog til dato.

Read the full assessment