Den danske fotograf, der har skabt værker som Det tavse land, 1981 Byen bag regnen, 1987 med motiver fra København og senest billedreportagen Hvor ingen talte, 1991 fra Moskva underbegravelsen af ofrene for det mislykkede kup mod Gorbatjov, kommer her med et på alle måder vægtigt, nyt billedværk. Det skildrer i sort-hvidt og gråtoner et Lissabon, der ikke lignerturistbøgernes det mindste. Det er fremragende, hårdt beskårne og koncentrerede billeder mest fra fattige kvarterer, ialt 163 fotos, heraf mange mesterlige. Det er en fotokunstbog i tværformat udentekst, kun med en nøgtern billedfortegnelse, men en bog man kan glæde sig over mange gange, selv om det ikke er tilværelsens lyse sider, der er i focus her.