Books / fiction / roman

Af hvad er du kommet


Description


59-årige Albert lever et stille liv med sin familie. På en rejse til Østrig finder han ud af, at hans mor i 1940 havde en affære med en tysk officer og han tager tilbage for at finde ud af mere. Opklaringen hindres dog af en hemmelig organisation med rødder i nazimiljøet, og snart må han ikke blot kæmpe for sandheden men for sit liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. July 2012

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 11. July 2012

Spændingsroman der kan læses af alle. Den gode typografi og den lettilgængelige handling, gør den velegnet til det lidt ældre læsersegment. Knap så fængende forside/omslagstekst, så den kræver lidt aktiv formidling.

59-årige Albert er vejleder på RUC og lever et stille liv med sin familie. På en familietur til Østrig opdager han under et besøg i et lokalt kapel, et billede af en afdød person der fuldstændigt ligner ham selv som ung. Da personen oven i købet bærer det samme navn, er Alberts nysgerrighed vakt. Gået lidt på klingen afslører hans mor at hun før besættelsen havde en affære med en østrigsk officer, og at han rigtignok er faderen, men at han pludseligt forsvandt omkring 9. april 1940. For at finde ud af mere tager Albert tilbage til Østrig, og får god hjælp af sin nyfundne kusine Anna. De er dog oppe imod en hemmelig organisation, som vil gøre alt for at faderens skæbne ikke afsløres, og snart må de to ikke blot kæmpe for sandheden men for deres liv. Jensen har en fortid som underviser, og dette er hans litterære debut. Det er en spændingsroman tilsat en lille udviklingshistorie. Plottet er fint udtænkt og har en god spændingskurve, mens sproget til gengæld virker lidt naivt og kunstigt.

Uden at nå de samme litterære højder, kan den tematisk minde lidt om Davidsens De gode søstre.

Hurtigt læst og nok også glemt. Undervejs er man dog nogenlunde underholdt, og helt kedeligt bliver det aldrig.