Books / fiction / roman

Af med hovedet


Description


Krimi, hvor en gammel folkedans, der udføres i vintersolhvervets anledning i en afsides nordengelsk egn, ender blodigt. Inspektør Alleyn fra Scotland Yard sættes til at opklare mordet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2015

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 13. Mar. 2015

To krimier, hvor kriminalkommissær Alleyn skal opklare mord i henholdsvis en lille landsby og på et skib. Til læsere af klassisk kriminallitteratur.

I "Af med hovedet" finder forbrydelsen først sted omkring 80 sider inde i fortællingen. I landsbyen South Maridan dyrker man stadig gamle skikke og under fejringen af vintersolhverv, bliver der begået et mord, og kriminalkommissær Alleyn, der optræder i samtlige 32 af Ngaio Marshs kriminalromaner, kommer til byen for at opklare sagen. I "Blomstermorderen" er der også en morder på spil: I offerets hånd finder man et stykke af en afsejlingsseddel til skibet "Cape Farewell". Kriminalkommissær Alleyn går undercover og tager med på krydstogtet for at finde frem til morderen.

Der er med Marsh tale om klassisk kriminallitteratur når den er bedst og et dejligt alternativt til de kolde og brutale moderne krimier. De spidsfindige plots understøttes af tør humor og et spraglet persongalleri. Samtidig har Marsh et skarpt fokus på et England i forandring, som specielt ses i "Af med hovedet". Historierne er skruet sammen på den måde, at man som læser selv kan sidde og gætte med, tage notater, og så se om man rammer plet, når Allelyn til sidst afslører mordere og motiver.

Ngaio (stumt g) Marsh var i sin samtid lige så læst som de andre krimidronninger Agatha Christie, Dorothy L. Sayers og Margery Allingham.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

C. H. Henriksen

d. 19. Dec. 2018

Der udsendes bestandig nye oplag af Ngaio Marshs bøger som ved deres første fremkomst her i landet næppe blev anset for værdige til optagelse i danske biblioteker. Nu er situationen noget anderledes, synet på kriminalromaner har ændret sig betydeligt i løbet af de sidste få år, og man kan i dag med god samvittighed bruge borgernes penge på andre end de mest etablerede forfattere i denne genre. Til denne gruppe har Ngaio Marsh hørt i mange år, ganske vist i udlandet, men det skal ikke hindre en anbefaling af hendes bøger. Af med hovedet hører til de mere dristige af disse. Dens forfatter kan til tider have en tendens til at blive lovlig teatralsk, men redder sig i reglen fra de mest usandsynlige situationer med æren og kvaliteten i behold. Således også her, hvor kriminalkommissær Alleyn sættes til at opklare et mord begået under den sværddans, som hvert år ved vintersolhverv udføres af en gruppe landsbybeboere i det mørkeste England. Opgaven løses i en atmosfære af intens uhyggei et lukket samfund fyldt med fordomme og mystik. Alleyn bringer dog sagerne ned i et acceptabelt plan og klarer sagen med sin sædvanlige bravour. Absolut en anskaffelse værd.