Erfarne fagfolks vurdering af Afrika som rolle i globaliseringen henvender sig til erhvervsliv, organisationer og meningsdannere, der arbejder med erhvervsinvestering og udvikling. Bogen er velegnet til opgavebrug i ungdomsuddannelserne og kan også læses af almindeligt interesserede borgere.
Bogen giver et godt overblik over de mange muligheder i Afrika for erhvervslivet og for den danske udviklingsbistand. Der er et kort rids over Afrikas historie, kolonitiden og uafhængighedsprocessen efter 2. verdenskrig. De seneste årtier har generelt set givet gode vækstrater til trods for politisk ustabilitet og manglende demokratiudvikling. Infrastruktur, teknologi, offentlig administration, korruption, sundhed og investeringsmuligheder er omtalt både som helhed og i enkelte lande. Flere eksempler på vellykkede investeringer er beskrevet som små cases. Forfatterne har alle mange års erfaringer fra arbejde i Afrika.
K. Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika?, 2007 giver et overblik over Afrikas udfordringer.
Forfatterne ser med deres mangeårige erfaringer et stort vækstpotentiale i Afrika. Håndbogen giver erhvervsliv og organisationer et godt redskab til at navigere i landet, så investeringerne kan lykkes til glæde for alle parter. Der er megen værdifuld viden at hente om historie, samfund og infrastruktur. Samlet set giver bogen en god forståelse af de komplicerede betingelser, så fortidens fejltagelser kan undgås. Det er en uundværlig guide for investorer og organisationer.