Books / nonfiction

Afstem dine forventninger : oplev bedre kommunikation, færre konflikter og mere energi!


Description


I bogen præsenteres du for såvel Birgittes som 5 spændende personers gode råd til arbejdet med forventninger og synliggørelse af dem. Vi har alle sammen forventninger hele tiden og ingen kan gætte sig til dine forventninger. Hvis vores forventninger til andre og deres forventninger til os ikke bliver synliggjort, fører det ofte til misforståelser og frustrationer, som sluger energi. Bogen giver inspiration og mange eksempler på, hvordan du kan opnå færre konflikter, mere overskud og bedre samarbejde ved at arbejde bevidst med dine forventninger, både i forhold til dig selv og andre.Ved at synliggøre og afstemme forventninger vil du opleve utrolig megen energi og glæde, både i privatlivet og på arbejdspladsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Oct. 2011

By

By

Jette Landberg

d. 13. Oct. 2011

For ledere, og også for medarbejdere, der ønsker et bedre psykisk arbejdsmiljø. Kan også i nogen grad bruges privat i parforhold og familie. Bogen er letlæst, men det kræves, at man arbejder med refleksioner og øvelser for at få udbytte af den.

Vi har alle et forskelligt billede af verden, som man ikke må tro, at andre kender. Man skal sige sine forventninger højt, ellers vil de ikke blive forståede, og dermed heller ikke afstemte. Dette budskab understreges af 5 interviewpersoners udtalelser, bl.a. Alfred Johnsen, Irma og Karsten Ohrt fra Statens Museum for Kunst. Forfatteren beskriver, hvad forventninger er, grundlaget for dem og krydsfeltet mellem job- og privatliv. Afsnittene følges op af refleksionsspørgsmål, og bogen afsluttes med inspiration og øvelser. Forfatteren er direktør i ChancenRdin, hvor hun udvikler organisationer gennem kurser og foredrag.

Edith Kahlke beskriver i Den gode ansættelsessamtale, 2008, hvordan man ved en ansættelse skal huske at afstemme forventninger. Forfatteren henviser selv bl.a. til 7 gode vaner og bruger input fra mange organisationsteoretikere, der behandler emner som forskellige kulturer, værdier og roller, fx Schein og Belbin. Dette er en lettilgængelig bog, der plukker fra disse forskellige teorier ud fra forventningsvinklen.

En ny vinkel på kendte teorier om vores forskellige omverdensforståelse. Et lettilgængeligt og brugbart ledelses- og medarbejderredskab.