Books / fiction / dramatik

Aftægten : en skønsom historie


Description


Skuespil. På en lille sandø i en dansk å skyller seks personer op. De er sat på aftægt af deres familier. Gamle mennesker, der er kasseret hårdhændet. Men de giver ikke op - måske er der håb om en fælles fremtid. 6 roller (4 mænd, 2 kvinder), 1 scene/location. Varighed: ca. 1,25 timer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. June 2011

By

By

Kent Skov

d. 1. June 2011

Anvendes på linje med KN's øvrige stykker. Stykket krævet kun et enkelt, men ret avanceret regi og et vist niveau af de deltagende modne skuespillere, egner sig også som læsedrama. Enakter for 6 spillere.

Skuespil om ældre tiders til tider grove behandling af de ældre, der kom på aftægt - angiveligt på historisk realistisk beggrund. Stykket spiller situationen helt ud på baggrund af formodede historier om aftægtsfolk, der blev kørt ud over skrænten og i åen. I stykket befinder vi os på en lille sandø i en å, hvor den fyndige Trine Bæk tager imod fire mænd og en kvinde, der enkeltvis driver op på øen. Hun tager kærligt, men fast imod dem. Visionen er at opbygge et lille levedygtigt samfund af de gamle, der skyller op på land. Men mellem de forskellige personer er der trods fælles indignation over deres grusomme skæbne og Trines myndige herredømme forskellige holdninger til, hvordan situationen gribes an. Stykket bevæger sig i feltet mellem realistisk dialog, situationssatire og surrealisme, der bringer mindelser om fx Becketts absurde dramaer.

KN står bag en lang række dramaer. Af andre der også er målrettet den ældre aldersgruppe kan nævnes: De evige højder, Al min sorg og al min glæde, Bajkal og Boston.

Tankevækkende stykke om tidligere tiders behandling af de gamle, der skulle på aftægt - eller helt væk. Bevæger sig på kanten af realplan, satire og surrealistisk drama.



Information and editions