"Det er en poesi/ der kan tage sig af verden/som den er." Sådan skriver den prisbelønnede og roste digter Peter Laugesen i sin nye digtsamling, hvor han også selv skriver, at det handler om "den enestående oplevelse af at være her og nu og ingenting". For dig som læser digte.
Der er digte med og uden titel i denne nye samling. Der er naturoplevelser som når: "Det regner med klumper/af mos fra taget/ og visne blade/ i decembersolen". Og der er livsvisdom: "At trætte gamle ved bedre, og at kun de endnu ikke unge kan vide noget andet, kun den der endnu ikke ved, hvad det er at vide." Og der er selvindsigt og refleksion når: "Jeg vil ikke have/ at glemsel sådan/ som vilkår skal ramme alt" og "Den professionelle boheme læser livets aftenblade". Og måske en kommentar til verdens gang: "Fra afgrundens rand øverst på den gamle grusgrav ser jeg den nye sne tegne stier mellem tuer og totter af vissent græs. Der er ikke mange træer tilbage og en ny tids elektroniske massemenneske kan ikke se sig selv i deres dybe rodfæstethed." Peter Laugsen (f. 1942) fik Blixenprisen i 2017 for Traveling.
Endnu en fremragende samling, hvor Laugesen sætter en tyk streg under sin fortjente status som en af sin samtids store digtere. Er vild med disse linjer: "Jeg så ind i fremtiden. Jeg så bøgerne/ bagerst/ på nederste hylde".
Kan sammenlignes med fx Klaus Høecks Legacy.