Intens og knugende roman om en familie i dyb sorg og om en børneflok, der langsomt falder fra hinanden. For læsere af ny litteratur, der holder af socialrealistiske familieportrætter.
Tiårige Jas bor på en kvæggård med sin familie. Opvæksten er præget af forældrenes slid med gården og deres strengt religiøse overbevisning, men da hendes ældste bror drukner i en skøjteulykke, kaster døden sit altoverskyggende mørke over familien. Forældrene bliver mere og mere fraværende, moderen stopper med at spise og i takt med at familien degenererer, bliver de tre tilbageværende børn mere og mere destruktive og grænsesøgende. Bogen vandt The International Booker Prize i 2020.
En velskrevet og foruroligende roman med flere lag og en tung og mørk stemning af undergang. Portrættet af en familie i forfald er knugende, og selv de små glimt af sammenhold og håb formår ikke at bryde den grundlæggende melankoli. Sproget er på en gang nøgternt beskrivende og billedrigt, når Jas gengiver familiens opløsning.
Noget af den samme rå stemning og dysfunktionalitet findes i OverleverneHarpiks og Harpiks, der også beskriver familier i sorgNoget af den samme rå stemning og dysfunktionalitet findes i Overleverne og , der også beskriver familier i sorg.