"Højdepunkterne er mange på After Forever, og som sådan falder ingen af numrene igennem. På albummet iklæder Kasper Bjørke på fornem vis sine melodiøse kompositioner et mere spraglet udtryk, hvis høje kvalitet er umiddelbar. Hvor diversiteten på albummet er stor og produktionerne veludførte, kunne man som lytter have ønsket sig, at Bjørke havde taget skridtet videre og udfordret den overordnede lyd på den elektroniske scene noget mere, end hvad tilfældet er - hvor numrene står stærkt, er virkemidlerne ofte hørt før".