Svenskeren Hans Blix var på vej på pension efter en karriere som leder af det Internationale Atomenergikontor da han af FN's generaldirektør i januar 2000 blev bedt om at stå i spidsen for en ny FN-kommission der skulle lede efter eventuelle masseødelæggelsesvåben i Irak. Blix og hans våbeninspektører blev hurtigt en vigtig brik i et storpolitisk spil der for alvor tog fart efter 11. september 2001. Hans Blix holdt stædigt fast på troen på at en kombination af tæt overvågning og et militært pres kunne inddæmme Saddam Hussein, og han kunne, til stor fortrydelse for de stærke drenge og piger i Bush-administrationen, ikke levere dokumentation for at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Blix nøgterne fremstilling af det storpolitiske begivenhedsforløb bekræfter indtrykket fra tv-billederne af den stædige diplomat, der er placeret i orkanens øje, men han er ikke mere diplomatisk end, at man mærker hvor hans sympatier ligger hos de politiske med- og modspillere. Bogen giver et meget spændende indblik i spillet bag kulisserne hos beslutningstagerne, og er tilmed højaktuel i den fortsatte diskussion om legitimiteten af den militære indgriben i Irak.