Da den nye dyrlæge i Cotswolds findes død, virker det mistænkeligt. Kan der være tale om mord? Endnu engang er amatørdetektiven Agatha Raisin klar til at opklare mordgåden. 2. del af serien om den nysgerrige Agatha Raisin for alle læsere af hyggekrimier.
Ankomsten af en ny og charmerende dyrlæge i Cotswolds sætter liv i landsbyens enlige kvinder, inklusiv Agatha selv, som også finder ham attraktiv. Dyrlægens tid i byen er dog kort, da han snart bliver fundet død i en hestestald. Snushanen Agatha finder hans død mistænkelig, og sammen med naboen James Lacey går hun på jagt efter dyrlægens morder. Det viser sig snart, at mange i byen har et motiv, især en stor del af landsbyens enlige kvinder. Seriens 1. del har titlen Agatha Raisin og den dødbringende tærte.
Endnu et hyggeligt bind i serien om snushanen og amatørdetektiven Agatha Raisin, som insisterer på at gå sine egne vegne, og som opklarer mordgåder inden politiet. Denne gang har hun fået selskab af sin nabo, og der er muligvis grobund for en kommende forelskelse. Bogen er velskrevet, og der er også god plads til lun humor, engelsk hygge og en dejlig kop the.
Kan man lide hyggekrimier, er der en del af kaste sig over, fx Richard Osmans TorsdagsmordklubbenMiss Merkel - mord i Uckermark. Også den pudsige serie om pensionerede Angela Merkel kan anbefales, hvis man vil læse krimier for hyggen. 1. del er Miss Merkel - mord i UckermarkKan man lide hyggekrimier, er der en del af kaste sig over, fx Richard Osmans Torsdagsmordklubben. Også den pudsige serie om pensionerede Angela Merkel kan anbefales, hvis man vil læse krimier for hyggen. 1. del er .