Forfatteren debuterede i 1993 med den anmelderroste digtsamling Når fuglene driver bort. Denne bog er hans romandebut. I fortællingen fra 1990'ernes Danmark følger læseren over 2 år den niogtyveårige Mikkel, der dropper sit biologistudie og rejser til Afrika. Hans undskyldning er at besøge en barndomsven, men i virkeligheden flygter han for at reflektere over sit li, og især det problematiske kærlighedsforhold til to kvinder i Danmark. Der er den nemme elskerinde Winnie, og hans livs kærlighed, den flygtige Marie. Marie udnytter Mikkel som sæddonor i sit faste barnløse forhold, og det er hendes ulykkelige skæbne, som får Mikkel til at rejse ud. Hele historien fortæller Mikkel til en medrejsende, og Afrikas urkraft og natur danner modpol til en historie om moderne kærlighed, rodløshed, følsomhed, identitets- og mandsrolle-problemer. Det er en spændende romandebut af en ung forfatter, der har sin generations følelser hudløst tæt på hjerte. Han har et følsomt, nuanceret og poetisk sprog, der gør bogen til en fornøjelse at læse. Målgruppen er bred, men emnet vil nok især tiltrække generationen omkring de tredive.