Hovedpersonen i denne smukke fortælling hedder Akiko, som betyder klart lys på japansk. Og ammehjerne - ja, det er den tilstand af distraktion, glemsomhed eller langsomhed, som indtræffer, når man venter eller lige har fået barn. Fortællingen består af en række prosatekster i et lyrisk sprog. Stilen er ordrig og fabulerende, men brugt så tilpas, at det er en fornøjelse at læse. Vi møder Akiko, mens hun er gravid og de første år af hendes barns liv. Med det som centrum bevæger vi os ud i verden, ned i zenhaven, igennem årstiderne, hjem til gylp og amning. Der er fokus på miraklet og kærligheden, men hun får også udtrykt alle de modstridende tanker og følelser ved at få barn: Hvornår bliver jeg igen selv hjemme i min krop? Hvornår får jeg mit udsyn til verden tilbage? Hvornår kan jeg begynde at skrive igen? Det sværeste ved at blive mor - siger hun - er at rykke en generation op. Erkende dødeligheden. Umiddelbart er det en smal bog, men måske alligevel ikke: Den vil være guf for kvinder, der har oplevet forandringen fra at rejse jorden rundt og passe venner, mand og karriere til at være småbarnsmor. Iben Claces (f. 1973) har tre digtsamlinger bag sig; denne er hendes første prosabog.