Erik Clausen spiller i denne sin 14. spillefilm den aldrende selvoptagne kunstmaler Thorvald Mors. Det er blevet til en klog og livsbekræftende film om døden, der også henvender sig til større børn.
Thorvald er rig og dominerende, og der er ikke plads til andre end ham selv i verdenen. Heller ikke familien. Han bor sammen med den unge Alice. Sammen har de pigen Lucia. Han er skilt fra Bente, som han har den voksne søn Vincent med. Vincent er også maler og hader sin far. Midt i et interview med en journalist får han hjerteanfald og indlægges. På hospitalet møder han en engel, der forbereder ham på døden. Efter døden og inden begravelsen går englen rundt med ham, så de sammen kan observere omgivelsernes reaktioner på hans død. Det bliver et chok for Thorvald, der må taget sit liv op til revision i retning af tilgivelse og kærlighed.
Clausen kan virkelig noget. Som i hans forrige film Mennesker bliver spist - om demens kan han her formidle tilsyneladende banal livsvisdom så den bliver både humoristisk og tankevækkende. Man røres dybt, og Clausens tendens til at være belærende er her afløst af en pointe om, at man må lære at lytte til andre.
Temaet henter inspiration fra Dickens "Et juleventyr" og en variation kendes fra Frank Capras mesterlige It's a wonderful life. Aktuelt er forholdet mellem en kunstnerfar og hans søn behandlet i den danske MesterenDet er herligt at leveMesterenTemaet henter inspiration fra Dickens "Et juleventyr" og en variation kendes fra Frank Capras mesterlige It's a wonderful life. Aktuelt er forholdet mellem en kunstnerfar og hans søn behandlet i den danske .