Alex og Ronni

Alex på ti - næsten elleve er ven med den lidt ældre Ronni, som han lærte at kende i Dødens hule . Deres fælles interesse er våben og voldsvideoer, og de leger deres actionprægede lege i en nedlagt grusgrav, hvor en gammel campingvogn er deres hule. Den dag da Ronni har "lånt" sin stedfars maskingevær og hans videokamera, tager begivenhederne fart. Alex får stuearrest for at komme for sent hjem, men Ronni får klø for at tage tingene og stikker af. Det bliver Alex, der ufrivilligt fører politiet til Ronnis skjulested, den gamle campingvogn, hvilket i grunden passer Ronni godt, så drengenes venskab fortsætter. Alex er, som kendt fra to tidligere titler en spinkel fyr, der gerne vil hævde sig ved at spille hård. Han har en livlig fantasi, præget af TV og video, og undertiden tager fantasien magten fra hans virkelighedsopfattelse. Forfatteren går bag den barske facade og afslører den søde dreng, der nyder at hygge sig med sin mor - når hun har tid, og som er oprigtig bekymret for sin kammerat. Bogen er tyk, men let at læse, og vil appellere til jævnaldrende drenge, der genkender Alex's og Ronnis virkelighed. De sjove skæve illustrationer tilføjer historien en ekstra lidt humoristisk dimension.

Read the full assessment

Tredje bog i serien om Alex og vennerne - efterfølger til Alex og Kenny, Alrune 1994, og Alex i Dødens hule, Alrune 1995, - omhandler hans og en lidt ældre vens filmprojekt. Projektet løber ind i problemer, da vennens, Ronni, stedfader opdager, at knægten har lånt både hans videokamera og hans maskinpistol fra hjemmeværnet. Ronni fortrækker for en periode til en gammel forladt campingvogn i nabolaget, da øretæverne fra hjemmeværnsmanden og stedfaderen tilsyneladende bliver uddelt i gavmilde mængder. Alex involverer sig solidarisk i vennens skæbne, og så pludselig har han også ganske alvorlige problemer på hjemmefronten. En bog om venskab mellem to ikke helt jævnaldrende drenge - men også om opdragelse, kønsroller og "vold-avler-vold"-princippet. Historien er som forgængerne: velfortalt, lun og med skægge illustrationer, der hænger den lidt grinagtige voksenverden ud på en kærlig facon. Bogen er velegnet til selvlæsning fra slutningen af 3.klasse -begyndelsen af 4.klasse - men vil bestemt også være velegnet i en oplæsningssituation fra 3.klasse med henblik på at udnytte det oplagte samtalestof.

Read the full assessment