Books / fiction / roman

Alexandra : grevinde i zartidens Rusland


Description


Historisk, romantisk roman fra 1800-tallets Skt. Petersborg, om Alexandra, der som fattig, forældreløs 23-årig må tage særdeles utraditionelle midler i brug, før hun får kærlighed og rigdom.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2005

By

By

Birgit Sloth

d. 10. Jan. 2005

Historisk roman fra 1800-tallets Skt. Petersborg. Den 23-årige Alexandra står alene efter faderens død. Moderen døde i barselsseng, og faren efterlader hende kun en titel som grevinde og et forfaldent palæ. Hun satser på at redde sin tilværelse ved at gifte sig med en rig aristokrat og kaster sig ud i overklassens fester. Hun forelsker sig først i venindens kommende mand, men føler efterhånden afsky for de giftelystne mænd. I stedet forklæder hun sig som mand og afprøver livet i hæren. Hun nyder i starten den frihed, som manderollen giver, men finder senere ud af fordelene ved at leve som kvinde og opnår til slut både rigdom og et kærlighedsægteskab. Den udvalgte møder hun tidligt i romanen, og deres had/kærlighedsforhold er det gennemgående tema. Det er den amerikanske forfatters debutroman. Handlingen bygger bl.a. på de store russiske romaner, som der er hentet personer og scener fra. Dette er dog en moderne underholdningsroman med et nutidigt sprog. Teknisk set er bogen i orden. Problemet er, at handlingen er forudsigelig og langtrukken, samt at personerne er utroværdige, grænsende til det komiske. Som læser får man et kig ind i miljøet, men Alexandra fremstår ikke som en helstøbt person, som man har empati for.